Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! la chaussynette 2018 Forstør

la chaussynette 2018

Ny

La Chaussynette er Boislauzons livsglade landvin, der med druer fra egne marker leverer solide smæk for skillingen med karakter og de gamle vinstokkes dybde.

 

Mas de Boislauzon er den nordligst beliggende ejendom i Châteauneuf-du-Pape og har til huse mellem Courtézon og Orange, tæt ved Beaucastel. Søskendeparret Daniel og Christine Chaussy råder over parceller i Pignan (sand), Boislauzon (rullesten/galets roulés) såvel som La Gardiole og Palestor (lerholdig jord). Siden årgang 2012 er alle vine økologisk certificerede - en praksis man har brugt længe på stedet, men nu altså med fine certifikater og de ekstra omkostninger forbundet med den slags i en gennemreguleret verden.

 

La Chaussynette består af lige dele syrah og grenache, som håndhøstes fra vinstokke med en høj gennemsnitsalder. Der er tilpas fysiologisk modenhed i druematerialet til at gære uden afstilkning, hvilket tilføjer et ekstra lag af kompleksitet til vinen, der gæres og lagres på betontank; tilgangen er meget old school men dog med et pivende rent resultat, der - heldigvis - er knapt så old school.

 

Modsat de andre vine fra Mas de Boislauzon, er La Chaussynette i duft og smag mere i det rød-frugtede spektrum og mindre dramatisk; i stedet udviser den en fantastisk duft af hindbær, kirsebær og kun et lille indslag af provenceurter. Eftersmagen er saftig og finesserig med flot afstemte tanniner.

 

Vinen spiller hverken med musklerne eller prøver at imponere med fad-sminke. Til gengæld har man en glad, saftig og bundærlig vin, hvor man bevarer lysten til et glas mere..

 

Vinen smager dejligtnu, og bør derfor bare nydes som den er, her og nu….. Kan dog godt gemmes et par år. Drik den kælderkold til tapas, pastaretter samt et bredt udsnit af kødretter.

DKK 89,00

Mængderabat

AntalRabatDu sparer
6 DKK 10,00 Op til DKK 60,00

30 andre produkter i den samme kategori: