Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
La Colombina Rosso di Montalcino Forstør

La Colombina Rosso di Montalcino

Ny

La Colombina er en diminutiv vingård i det sydlige Toscanas Montalcino-distrikt, hvor familien Caselli ejer 3 hektar vinmarker omkring Castelnuovo dell`Abate. Her er de naboer til bl.a. Ciacci Piccolomino og Uccelliera i Brunello-zonens feterede syd-østlige del, hvor gårdens egen vinproduktion er etableret så sent som i 1997. Indtil da havde familien Caselli, som har ejet gården i generationer, beskæftiget sig med dyrkning af oliven og druer.

 

Dette er en velafbalanceret Rosso di Montalcino, som er produceret af de Brunello-vinstokke, der endnu ikke skønnes gamle nok til at levere druer til deres Brunello di Montalcino. Egentlig er Brunello-druen en Sangiovese-klon, der i denne sydlige zone giver vine med mere dybde og struktur, end man ser i de køligere egne af provinsen. Denne vin er således lavet på 100% Brunello/Sangiovese og adskiller sig derved fra de fleste Chianti-vine, der ofte er et sammenstik af flere forskellige druer med Sangiovese som bærende element.

 

La Colombina Rosso di Montalcino har en frisk og indbydende næse med røde bær (især modne kirsebær) med lidt tobak og krydderi i smagen. Stilen er rank og syrefrisk med flot renhed og intensitet, der råber på mad! Her er fadlagring på store egefade brugt meget varsomt for ikke at overdøve Sangiovese-druens fornemme udtryk, og den bidrager således med bløde tanniner og en afrunding af råfrugten.

 

Serveret ved 17˚ er dette fremragende vin rødt kød, ristet fugl, til en let braisere-ret, ovnstegt kanin med enkelt, toskansk inspireret tilbehør eller en tomatiseret pastaret.

DKK 159,00

Mængderabat

AntalRabatDu sparer
6 DKK 30,00 Op til DKK 180,00

30 andre produkter i den samme kategori: