Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
La Colombina 'Palpito' Forstør

La Colombina 'Palpito'

Ny

Palpito er superb 'value-for-money' fra vor lille, gode Brunello-producent, La Colombina. Den kommer fra en af Toscanas mere ukendte DOC'er, til trods for, at den har 100% identisk geografisk afgrænsning som Brunello-zonen. Men modsat Brunello, hvor kun Sangiovese må anvendes, så er reglerne i DOC Sant'Antimo mere liberale. Palpito er et sammenstik af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot fra egne marker omkring vingården i Castelnuovo dell'Abate. 
 
Det forunderlige ved 'Palpito' er, at mens Sangiovese normalt helt overdøves aromatisk af Bordeauxsorterne, så er der i vinen tydelig Sangioveseprofil trods procentuelt overtal af Bordeauxdruer.
 
Dette er en tør, men Sangiovese-saftig sag, der er yderst karakterfuld med en klar toscansk profil og perfekt modne tanniner. Duft og smag har både spændstige kirsebær og modne blommer og lidt ceder fra fadlagringen.
En solid bær-kerne formår at levere koncentration uden for meget tyngde, så frugtfokuset er holdt og lysten til det næste glas ikke forsvinder. 
 
Server vinen til det, som man får langet over disken i mellem-Italien, dvs. enkelt og velsmagende!
Vi anbefaler at servere vinen under stuetemperatur, ved ca. 15-18° og meget gerne i 'Bordeaux-glas', som bedst fanger vinens aromatiske profil. 
 
½ -1 times iltning kan anbefales til denne vin.

DKK 119,00

Mængderabat

AntalRabatDu sparer
6 DKK 20,00 Op til DKK 120,00

30 andre produkter i den samme kategori: