Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Chateau de Cayx hvid

Château de Cayx, der ligger i hjertet af Cahors-distriktet, kan spores helt tilbage til det 15. århundrede, hvor det blev opført for at kontrollere sejladsen på Lot-floden. Slottet er bygget på skråningen af en bakke, hvorfra man kan se Lot-floden og den lille landsby Caïx, der hører ind under Luzech-kommune.
Dronning Margrethe og Prinsgemalen, født Henri de Laborde de Monpezat, købte Château de Cayx i i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammer fra området og er en stor kunstelsker, har over en årrække genskabt en tro og autentisk arkitektonisk arv.
I dag fremstår slottet derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne.
Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet. 80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot - og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvis er genplantet siden 1975, har Château de Cayx's vinstokke en gennemsnitsalder på ca. 25 år.
Stavemåden for stednavnet Caïx har de seneste århundreder ændret sig flere gange. Som eksempler kan nævnes Caysse, Cays, Cais eller Caïx. Prins Henrik valgte stavemåden Cayx, der er lettere at udtale, blandt andet for også at undgå en forkert tvelyd af det franske fonem "ai".

Château de Cayx har gennem mange år været kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2009, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker, Alexandre Gélis. Alexandre Gélis så med det samme det store uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og han har lige siden sin tiltrædelse arbejdet målrettet i samarbejde med Prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine. Og at det har givet pote, er slående, når man smager Château de Cayx' seneste årgange. De er kort og godt et benchmark for, hvor langt man kan nå med den rette tankegang og målsætning - uden at gå på kompromis med de enkelte vines autentiske og lokale særpræg!
Lige fra den forførende hvidvin over den læskende rosé til de mørke, dybe og meget insisterende rødvine, som man kan vælge at nyde let og uforpligtende eller fordybe sig i med en viden/ forståelse for fransk kultur og den ultimative kombination af gastronomi og vin.
Viser 1 - 3 af 3
  • Duften har primære aromaer af æble og lemon, som efter et par år på flaske går mere hen mod fersken, abrikos og tropisk frugt. Smagen er fyldig med en sprød syre, som giver vinen en god friskhed.

    DKK 159,00
    Ikke på lager
  • Vis her
    DKK 179,00

    Kompleks og meget udtryksfuld aroma med præg af lyse og eksotiske frugter. Fyldig på tungen med lettere, smørfede indtryk og en skøn, mineralsk bund og flot frisked. Ideel som aperitif og til skaldyr.

    DKK 179,00
    På lager
  • Vis her
    DKK 499,00

    Hvordan markerer man som det kongelige vinslot bedst Kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag? Det gør man med en Chardonnay, der er en prinsesse værdig. Vinen kommer fra tre hektarer kalkholdige terrasser omkring slottet.Flot Chardonnay, der virkelig markerer sig smukt med en gylden farve i glasset og en lokkende aroma af citrus, litchi og pink grapefrugt....

    DKK 499,00
    Læg i kurv
    Ikke på lager
Viser 1 - 3 af 3