Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Château de Cayx Malbec du Prince Rouge Forstør

Château de Cayx Malbec du Prince Rouge

Ny

Le Malbec du Prince er skabt på Hans Kongelige Højhed Prins Henriks yndlingsdrue, Malbec.
Smuk og intens, næsten sort farve og en kraftfuld aroma af frisk frugt med ristede hint og en snert af vanilje. Blød, rund og frugtig i smagen, inden eftersmagen runder af med toner af coulis af mørk frugt.

Château de Cayx

Château de Cayx, der ligger i hjertet af Cahors-distriktet, kan spores helt tilbage til det 15. århundrede, hvor det blev opført for at kontrollere sejladsen på Lot-floden. Slottet er bygget på skråningen af en bakke, hvorfra man kan se Lot-floden og den lille landsby Caïx, der hører ind under Luzech-kommune. Regentparret købte Château de Cayx i i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammede fra området og var stor en kunstelsker, skabte gennem en årrække en tro og autentisk arkitektonisk arv på slottet. I dag fremstår Château de Cayx derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne. Stavemåden for stednavnet Caïx har de seneste århundreder ændret sig flere gange. Som eksempler kan nævnes Caysse, Cays, Cais eller Caïx. Prins Henrik valgte stavemåden Cayx, der er lettere at udtale, blandt andet for også at undgå en forkert tvelyd af det franske fonem "ai".

Hvordan smager Château de Cayx?

Château de Cayx var gennem mange år kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget intet mindre end et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2009, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker, Alexandre Gélis. Gélis så med det samme det store, uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og lige siden sin tiltrædelse arbejdede han målrettet i samarbejde med prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine. At det har givet pote er slående, når man smager Château de Cayx' seneste årgange. De er kort og godt et benchmark for, hvor langt man kan nå med den rette tankegang og målsætning - uden at gå på kompromis med de enkelte vines autentiske og lokale særpræg!

Hvilke druer vokser på Château de Cayx?

Efter initiativ fra Prins Henrik har Château de Cayx med tiden genvundet sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet. 80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot - og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvist er genplantet siden 1975, har Château de Cayx' vinstokke en gennemsnitsalder på ca. 25 år.

DKK 119,00

30 andre produkter i den samme kategori: