Nyhed Tilbud

Heathcote Shiraz Gin 42%

Stykpris v/ 1 stk. 249,00 DKK 619,00 DKK

Stykpris v/ 2 stk. 225,00 DKK 619,00 DKK

95 point Mad & Monopolet "IMPONERENDE GIN!"

Dette er et ret vildt mash-up - det er en australsk gin, som indeholder Shiraz - rødvinsdruer, som dyrkes meget i Australien. Jeg må sige, at det er en vild kombination, som giver en gin med flere lag og smagsnuancer. Den byder på duft af røde, friske bær - hindbær og jordbær samt peber, lakrids og honning - det er helt tydeligt, at druerne giver et ekstra og utroligt spændende element til denne gin. Den er genial i en cocktail - fx en klassisk Negroni, hvor smagen virkelig kommer til sin ret. Imponerende gin! 

Guld Melbourne Royal Australian Distilled Spirit Awards

Melbourne Royal Australian Distilled Spirit Awards 

 

stk.

Rubinrød i glasset med lilla nuancer. Duften er fyldt med krydrede noter og underliggende noter af
sommerbær. Smagen er varm med noter af peber, efterfulgt af hindbær, blomme og akacie."
Luksus-gin skabt ved brug af lokale Shiraz-druer fra regionen og lagret på egetræsfade. Du får en fantastisk
Gin & Tonic, hvor du med fordel kan prøve rosmarin, citron eller blodappelsin som garnish.
Om Buller Wines
Siden starten har australske R.L. Buller & Son udviklet sig fra at være – man kan næsten fristes til at sige –
ordinær producent af hedvin og bordvin til i dag næsten at have kultagtig status indenfor hedvine. Buller har
specialiseret sig i en unik hedvinstype, lavet efter det gamle spanske solerasystem til sherry. De færdige vine
er oftest minimum 10 år i gennemsnit, mens specialiteter som Calliope nærmer sig et gennemsnit på 50 år.
Og resultaterne er enestående – mange har forsøgt at gøre Buller kunsten efter, både i Australien og i resten
af verden, men indtil videre uden den store succes. For – som Robert Parker skriver i The Wine Advocate:
"Man skal smage dem, før man tror det!!"
Buller Wines så dagens lys i Rutherglen i det nordøstlige Victoria i 1921 af Reginald Langdon Buller. Fra en
ydmyg begyndelse for omkring 100 år siden spænder Buller Wines i dag over flere vinregioner, herunder
Rutherglen, King Valley, Swan Hill og Heathcote. Visionen har hele tiden været at skabe en vingård i
verdensklasse, der udtrykker regionens unikke terroir. Og sådan er det blevet.
Den 22 hektar store Buller Wines Estate Vineyard blev plantet af Reginald Langdon Buller i begyndelsen af
1920'erne. Og den dag i dag producerer over halvdelen af de oprindelige vinstokke stadig intenst
koncentrerede druer med lavt udbytte. Rutherglen er internationalt anerkendt som en af de fremtrædende
regioner for hedvin i hele verden.