Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Domaine Saint Pierre Côtes-du-Rhône Réserve 2013 Forstør

Domaine Saint Pierre Côtes-du-Rhône Réserve 2013

Ny

Ordet ’reserve’ må være vinbranchens mest misbrugte ord. Så meget desto skønnere, når det er helt på sin plads.

Dom. St. Pierres Réserve Côtes-du-Rhône er nemlig uimodståelig, ultra-traditionel Rhône-vin, når den er allerbedst.

 

Lang tids lagring på store, gamle fade og et godt druemateriale i hænderne på rutinerede og kyndige kræfter har resulteret i en autentisk vinøs afstøbning af den sydlige Rhône-dal.

 

Domaine Saint Pierre er en lille familieejendom beliggende i Violès i den sydlige Rhônedals smørhul ved Gigondas og Vacqueyras, hvor familien Fauque producerer vin fra egne marker. 

Druesammensætningen er 60% grenache, 20% syrah og 20% carignan, som efter en manuel høst er vinificeret traditionelt med lang maceration og efterfølgende lagring på 4-6.000 liters foudres i intet mindre end 3 år inden aftapning og efterfølgende flaskelagring. Den lange lagring på fad og flaske har resulteret i en vin med ubetalelig balance mellem frugt og lagringsaromaer.

 

Duft og smag har løftede, æteriske aromaer af timian, rosmarin, lavendel, læder, blomme, kirsebær, tobak og sorte oliven. Smagen har naturlig fylde (den slags man ikke bliver træt af efter de første par glas…) med balanceret, moden syre og mere end et skvæt personlighed.

 

Nyd denne perle af en vin til enkle, men velskabte simreretter eller til stegt eller grillet okse eller lam.

 

Find de rummelige vinglas frem og nyd vinen ved 15-18° nu og de næste 5 år frem.

DKK 125,00

30 andre produkter i den samme kategori: