Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
DR. HEGER SPÄTBURGUNDER HÄUSLEBODEN GG Forstør

DR. HEGER SPÄTBURGUNDER HÄUSLEBODEN GG

Ny

Dr. Heger Spätburgunder Häusleboden GG er en af vinhusets allerfornemste vine. Den er lavet på 100% Spätburgunder fra et stykke kaldet Häusleboden på marken Winklerberg. Her står der mere end 60 år gamle stokke, dyrket fra stiklinger fra Clos de Vougeot i Bourgogne. Rankerne passes økologisk og giver et meget lille udbytte, men med storslået koncentration og kvalitet!

Farve: Rubinrød.
Duft: En virkelig smuk aroma med kirsebær, vanilje, ribs og et fjernt strejf af mynte.
Smagsnoter: Flot, harmonisk syre og struktur, med tæt, rød frugt og blød tannin.

Serveringsforslag: Nyd den let afkølet til fx fjerkræ, svinekød eller kalv.

Weingut DrHeger blev grundlagt i 1935 af Dr. Max Heger. Han var landlæge, og da de fleste af hans patienter var vinmagere, gik der ikke længe før han også blev ”smittet”. Snart gik al hans fritid til amatørvinmageri, og i 1935 tog han springet. Han købte marker i Archkarrer Schlossberg og Ihringer Winklerberg, som skulle blive grundlaget for en af Tysklands mest anerkendte producenter.
Selvom Max Heger havde passeret de 50, måtte han igen finde stetoskop og kittel frem, da han blev hvervet som mediciner under 2. verdenskrig. Få år efter krigen overlod han den daglige drift af vingården til sin søn Wolfgang ”Mimus” Heger. I 1981 kom Wolfgangs søn, Joachim, ind i billedet og i 1986 grundlagde han også et ”datter-vineri” kaldet Weinhaus Heger, som skulle hjælpe med at tilfredsstille den store efterspørgsel på de nu verdensberømte Heger-vine. Her tillader man sig at bruge en andel opkøbte druer fra udvalgte samarbejdspartnere, men teamet i kælderen er det samme som bag Dr. Heger-vinene.

Advarsel: Sidste enheder på lager!

DKK 749,00

11 andre produkter i den samme kategori: