ST REMIGIUS SPÄTBURGUNDER RESERVE

219,00 DKK

St Remigius Spätburgunder Schlossberg Reserve er en vin fra en af Badens absolut bedste marker, Schlossberg i Achkarren for foden af Kaiserstuhl og cirka 4 kilometer øst for Rhinen. St Remigius Schlossberg Reserve har et større, krydret fadpræg end lillebroderen fra samme mark, men er stadig elegant og læskende.

Farve: Rubinrød
Duft: Syrlige hindbær, jordbærmarmelade og i baggrunden ristede noter og et lille hint af vanilje.
Smagsnoter: Fyldig med bløde tanniner. Kølige noter af rød frugt: vilde jordbær og ribs.
Serveringsforslag: Nydes let afkølet til retter som fx roastbeef, svinemørbrad eller fasan.

Weingut St. Remigius i Baden, Tyskland, er grundlagt i 1988 da Edgar Bärmann og Conrad Isele slog deres respektive familiers vingårde sammen til én. De opkaldte vingården efter Frankernes apostel og biskop i Reims, St. Remigius, og markerne dyrkes fortsat af de to familier.

Weingut St. Remigius må siges at være ”Pinot”-specialister - 55% af deres cirka 8 hektarer vinmarker er tilplantet med Spätburgunder, og en god mænge andre ”burgundere”, men de dyrker også en smule Riesling, Merlot, Muskateller, Sauvignon Blanc og Müller-Thurgau. Druerne høstes ved håndkraft med nøje sortering, og man har ikke noget i mod at udbyttet er lavt når bare kvaliteten er høj.

stk.