Rum Nation - Guatemala Gran Reserva

299,00 DKK

Rum Nation Guatemala Gran Reserva er en melassebaseret rom, som er gæret og destilleret på destilleriet S.A. TULULA.

Når rommen er færdigdestilleret på kolonne-destilationsapparater, transporteres den til den nord-østlige del af Guatemala 185 meter over havets overflade. Der lagres rommen på hvide egetræsfade, som tidligere har indeholdt amerikansk bourbon. Denne fyldige rom hviler nu i 4 år i regionen ved Hondo-floden, som giver et fugtigt lagringsklima og dermed giver rommen mulighed for at få accelereret modningen, fordi Rio Hondo næsten er et tropisk klimaområde i Guatemala.

Rum Nation Guatemala Gran Reserva har klassiske romnoter fra den spanske romstil såsom ristede nødder, bihonning, mørk chokolade og overmoden banan.

Dette er er af de ’lettere’ rom i Rum Nation serien, og har en behagelig sødme, som andre rom i den Spanske stil også er kendt for. Dog uden nogensinde at blive sikker-sød.

Duft

Let og frisk, mintagtig, tanken falder på friskslået hø, blomsterfyldt og delikat med de typiske duftnoter fra sukkerrør og med et diskret hint af fedmen fra smør, dadel, rosin og orangeskal.

Smag

Oplevelsen matcher duften - let og fløjlsblød. Dejlig sød balance mellem vanilje, cola, rosin, creme brulé., grønne blade og mint. Mod slutningen mødes du af noget, som minder om vermouth, anis og lakrids.

Eftersmag

Eftersmagen bærer note af tanin og fad. Slutter af med en behagelig varme og friskheden af mint bliver hængende på tungen og lokker til endnu en tår.

Kommentar

En let og sommerlig rom, som er meget nem at gå til. Med sine urter lægger den sig et perfekt sted midt mellem agricole rommens tørre stil, og den mere søde spanske rom-stil. Ligeså forfriskende, som den grønne the, der serveres til desserten i Nord Afrika.

stk.