Woodstock Deep Sands Shiraz

119,00 DKK

Deep Sands Shiraz fra familieejede Woodstock i McLaren Vale er en værdig eksponent for dette højt estimerede vinområde, men samtidig ligger den et pænt stykke under områdets normalt ambitiøse priser.

Med vore farvede briller synes vi, det er områdets bedste vin pris/kvalitet.

 

Lidt syd for Adelaide finder vi McLaren Vale, hvor vinproduktionen går næsten 200 år tilbage i tiden. Her hører Woodstock til; en familieejet producent, der med en årlig produktion på 350.000 fl. fordelt på over 20 vine volumenmæssigt er en lille størrelse i en branche, hvor en håndfuld mastodonter er markedsdominerende.

 

Denne shiraz er dyrket på sandholdig jord fra egne stokke ved vineriet og i Blewitt Springs, de yngste fra 1980erne. Vin er lavet af navnkundige Ben Glaetzer, der for at matche druernes profil har valgt at lagre vinen et år på en blanding rustfri stål samt 2. og 3. års egefade.

 

Shirazdruen byder i denne fortolkning på fyldig, mørk bærfrugt, blomme samt lidt kaffebønner og vanilje fra fadlagringen. Dette er klassisk australsk shiraz med fylde og koncentration men samtidigt uden skarpe kanter og i ophøjet balance.

 

Woodstock Deep Sands Shiraz en vin, der er nem at drikke og holde af; uformel og god som australierne selv. Nyd vinen til rødt kød eller lam, hvad enten det er stegt, braiseret eller grillet. En luksus-burger går også an.

 

Nydes efter vores mening bedst ved en serveringstemperatur 14-17°.

 

Vinen er drikkeklar nu, men den kan også henlægges ca. 10 år fra høståret

stk.