LINDORES LOWLAND SINGLE MALT SCOTCH WHISKY SHERRY CASK 49.4%

599,00 DKK

En limited edition aftapning fra Lindores Abbey Distillery. Modnet i Sherryfade af ypperste kvalitet i mere end tre år.

Duft

Mild sveske, dadler, melasse, et strejf af vanilje og mælkechokolade.

Smag

Behaglig mundfylde - Milde tørrede frugter, melasse, mørk chokolade, kanel, ingefær, valnødder og kastanjer.

Eftersmag

Middellang og varm.

Den standardudgivelse af Lindores Lowland Single Malt Whisky, som Lindores Abbey Distillery udgiver, består af en sammenblanding af whisky fra bourbon-, vin- og sherryfade. Men hvert år udgiver de også whisky fra hver af disse tre fadtyper i begrænset omfang. Denne udgivelse består så eksklusivt af den whisky, der har været på Oloroso sherryfade fra området i nærheden af den spanske by Jerez de la Frontera. Den kan med fordel sammenlignes med standardudgivelsen – så kan man se hvor stor en indflydelse fadet kan have – selv efter blot tre års lagring!

Flaskens indhold ligger på præcist 49,4% ABV, og det er ikke en tilfældighed – det er en reference til året 1494, hvor der første gang blev produceret spiritus på Lindores Abbey.

Lindores har en af whiskyverdens længste fermenteringsperioder – hele 117 timer. Det - sammen med en usædvanlig destilleringsproces - resulterer i en single malt der, trods sin unge alder, alligevel har en helt igennem bemærkelsesværdig karakter.

Lindores anvender et specialiseret destilleringssystem – efter at whiskyen er blevet destilleret første gang i en massiv wash still kaldet ”Dodo”, bliver den overført til to sister-stills, der er opkaldt efter ejernes døtre Puppy og Gee. At whiskyen i anden omgang destilleres på to mindre kedler – frem for én stor – betyder at der er dobbelt så meget kontakt med kedlens inderside af kobber. Dette forstærker og forfiner de vidunderlige smagsnuancer, der udvikles under den ekstraordinært lange fermenteringsperiode.

Det noget specielle og meget smukke flaskedesign er inspireret af udsmykningen på de mursten, der blev fundet under udgravningen af det gamle Lindores Kloster.

Smagsnoter

På næsen mødes man af mild sveske, dadler, melasse, samt et strejf af vanilje og mælkechokolade. Ved smagning finder man milde tørrede frugter, melasse, mørk chokolade med lag af kanel og ingefær, kombineret med en behagelig nøddeagtig fornemmelse – som valnødder eller kastanjer. Konsistensen er fyldig og afrundet. Eftersmagen er middellang til lang.

Destilleriet

I det skotske finansarkiv fra juni 1494 finder man den allertidligst kendte reference til det, der i dag kaldes Scotch Whisky. Teksstykket handler om en forsendelse af maltbyg til en munk fra Lindoresklostret i Skotland.

"Til Broder John Cor, 8 sække bygmalt, hvormed der skal laves Aqua Vitae til Kong James IV"

Dette citat cementerer Lindoresklosteret som Scotch Whiskys åndelige hjemstavn. Det er en arv, som Lindores Abbey Distillery stadig bærer med sig den dag i dag, mere end 500 år senere.

Selvom Lindores måske er rig på traditioner, er destilleriet ganske ungt, og ligeså er metoderne topmoderne og innovative - der eksperimenteres med nye gæringstider, specialdesignede kedelsystemer og blending på tværs af fadtyper.

Lindores anvender udvalgte bourbon-, sherry-, og vinfade til modning af deres whisky. Lindores Lowland Single Malt Scotch Whisky er deres standardudgivelse, som indeholder en blanding af de tre fadtyper. Hvert år kommer der derudover begrænsede udgivelser af fadene hver for sig.

stk.