Domaine Fourrey Chablis 2020

139,00 DKK

Familien Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor 4. generation i dag dyrker 18 hektar med chardonnay. De er med i foreningen 'Vigneron Independant', som kort fortalt betyder, at vinbonden forestår alt fra markpleje, over vinifikation, tapning og salg. Med andre ord, det tætteste man kommer på en garanti for personlige, passionerede, håndlavede vine.

 

Druerne til denne vin kommer fra marker ved Milly og Fleys, hvor Fourrey ejer 12 hektar på en jordbund bestående af lerholdig kalksten. Vinifikationen foregår udelukkende på rustfrit stål, og vinen tappes i foråret efter høstes, efter vinen har gennemgået den malolaktiske gæring, stabilisering og filtrering.

 

Duft og smag er i klassisk chablis-stil med tør, slank citrusfrugt, grønne æbler og komplekse aromaer fra vinens samvær med fingæren. Kalkede mineraler, flintesten og en frisk syre giver en kompleks, men let-drukket vin, der er en effen madvin til et bredt udvalg af bordets glæder.

 

Nyd Domaine Fourrey Chablis ved en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.

 

Prøv vinen til en fiskeret, gerne med flad- eller torskefisk og en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også de lyse kødretter er oplagte til en vin som denne, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

stk.