Black Tot 50th Anniversary Tasting Set

299,00 DKK

Black Tot Tasting Set indeholder de 3 grundkomponenter i Black Tot Finest Caribbean – foruden den færdige rom og en smagsprøve på den nye limited edition, Black Tot 50th Anniversary.

Hvis du følger linket, kan du følge med i en onlinesmagning som gennemgår de forskellige produkter. SE VIDEOEN HER

Komponenten fra Barbados er en 5 år gammel, tropisk lagret rom fra både pot stills og kolonne. Den udgør omtrent 35% af det færdige blend og bidrager med noter af frugt, karamel og vanilje.

Komponenten fra Guyana er en blanding af både ulagret og 5 år gammel, tropisk lagret rom, ligeledes fra både pot- og kolonnestill. Den udgør cirka 60% og tilføjer noter af kakao, krydderier og egetræ.

De sidste 5% er en pot still-rom fra Jamaica, tropisk lagret i 3 år. Herfra kommer lidt af den umiskendelige ”Jamaica-funk” med masser af ananas, banan og tropisk frugt generelt.

tastingsættet indeholder 5 x 3 cl. 

stk.

Navnet Black Tot vækker en særlig følelse til live hos historie-interesserede romfans. Navnet kommer fra den skæbnesvangre Black Tot Day – 31. juli 1970 – som var dagen, hvor den britiske flåde for sidste gang gennemførte den flere hundrede år gamle tradition med daglige udskænkninger af rom. På dette tidspunkt var det gået op for flertallet, at en daglig udskænkning af 7 cl stærk rom (54,5%) var uforligelig med atom-ubåde og missiler, og fra da af blev flådens resterende rom-lager fyldt på stentøjsflakoner og opmagasineret, kun til brug ved særlige lejligheder som royale bryllupper eller diplomatiske begivenheder. Og således var flåderommen mere eller mindre glemt i årtier, indtil Sukhinder Singh fra Elixir Distillers fik fingrene i et par af de originale flakoner med den ægte navy-rom fra før 1970. Dette ultrasjældne fluidum blev tappet under navnet Black Tot, og senest har Sukhinder og holdet bag Elixir Distillers også kreeret et moderne blend, inspireret af den gamle, oprindelige rom.