2018 Langhe Nebbiolo

230,00 DKK

Duften har toner af roser, røde bær og violer. I smagen har vinen høje tanniner, høj syre og en høj alkohol. En yderst klassisk Nebbiolo.
stk.

G.D. Vajras vine kan bedst genkendes på den lidt
kølige og elegante stil, hvilket skyldes, at en stor del
af markerne er beliggende i 400 meters højde i
landsbyen Vergne i Barolo.
G.D. Vajra blev grundlagt i 1972 og er opkaldt efter
Giuseppe Domenico, den nuværende ejers, Aldo
Vajras, far.
Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse
på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i
dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo
og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle
Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne.
På trods af sin elegante og kølige stil bør Vajra
betragtes som en traditionalist for området, dog med
visse modifikationer, da han bl.a.
temperaturkontrollerer sin gæring og bruger en
meget begrænset andel barriques (typisk 5-8%).
Druerne til Vajra Langhe Nebbiolo kommer fra
Vajras vinmarker med de yngste vinstokke. Terroiret
er derfor helt i top, men mosten fraselekteres
alligevel grundet vinstokkenes alder. Udtrykket i
vinen er yderst klassisk Nebbiolo med den høje syre,
tannin og alkohol samt en duft af roser. Når man
smager Langhe Nebbiolo, kommer man helt
automatisk tik at tænke på Barbaresco,, og i
kvalitativt er vinen et fremragende alternativ til de
billigere vine netop fra dette område.