Chateau Pierrail Bordeaux Supérieur 2018

169,00 DKK

Dyb, elegant og herligt intens med flotte indtryk af brombær og solbær i aromaen. Læg hertil til vinens flotte fylde med fine præg af egetræ, krydderier, mørk chokolade, læder og tobak. Virkelig en stor vin til en meget fornuftig pris.

  5 STJERNER af Jesper Bo Bendtsen i SPIS BEDRE
" elegance fra Bordeaux til en rimelig penge. Har en dyb og fokuseret aroma af mørke blommer og brombær samt ristede fadnoter. God koncentration i smagen - igen med blommer, mere suppleret af mørk chokolade, læder og røget kød. Rank i strukturen med fin syre og en fast, moden tannin."

 5 STJERNER - UGENS BEDSTE KØB - af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
"Masser af bærintensitet i duften. Yderst flot fyldig Bordeaux vin med masser af solbær, tobak, krydderier og vanilje som man forventer det i en god vin herfra. Frugtig pæn afslutning".


stk.

Solmoden, intens og frugtig stil. Behagelig vin, imødekommende og elegant vin med masser af mørke røde bær og chokolade i både duft og smag.

Château Pierrail blev bygget i det 17. århundrede på fundamenterne af en gammel middelalderborg. Slottet, der siden 1970 har tilhørt Jacques og Alice Demonchaux, befinder sig på Garonne-flodens højre bred, syd-øst for Saint-Émilion.

Hele ejendommen omfatter 200 hektar, hvoraf 30 hektar er tilplantet med vinstokke. Vinmarkerne nyder en perfekt placering på et lille plateau, der skråner svagt mod syd. Jordbunden består her af præcis de samme ler- og kalkholdige formationer, vi også kender fra Saint-Émilion-distriktet.

Det kan derfor ikke overraske, at Merlot-druen, der især er kendt for den fylde og blødhed, den tilfører vinene fra Saint-Emilion og Pomerol, også er absolut vigtigste druesort i den røde vin fra Château Pierrail.

Netop kombinationen af fremragende jordbundsforhold, velvalgte druesorter, og den dygtighed og omhu, Jacques og Alice Demonchaux lægger i alle led af fremstillingen, er baggrunden for den fremragende og konstante kvalitet, vinen fra Château Pierrail tilbyder.

Slottet producerer en rødvin, en rosé og to forskellige hvidvine (en fadlagret, en ufadlagret).
Vinifikation
Vinificeret på træ og derefter opbevaret ni måneder på træfade.