Chateau l´Escart Omar Khayyam Vielle Vigne

249,00 DKK

4 STJERNER af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
Det er Bordeaux Supérieur på et brølende højt niveau. 2004 viser sig nu fra sin absolut bedste og generøse side. Tanninerne er nu modne og bløde. Der er masser af mørk saftig bærfrugt, men nogle af de lækre tertiære nuancer er begyndt at træde frem. Her imponerer vinen virkelig med et væld af spændende facetter med skovbund og krydderier. Strukturen er stor og eftersmagen ikke til at slippe af med. Poesi på flaske? Måske. Det er i hvert fald et seriøst godt glas vin!
stk.

Kontrasterne kan være store, når man kører rundt på vintur i Bordeaux.
Efter at have besøgt berømte Château Rauzan-Ségla, hvor de var ved at anlægge en overdådig park i empire-stilen, og hvor hækken bliver klippet efter en mål med en tommestok, ankom vi til Château l´Escart.  Her holdt en gammel Fiat på gårdspladsen, som var ved at få ladet batteriet op. Græsset nåede én til op over anklerne, og hækken var helt sikkert ikke udmålt med en tommestok. Straks kom ejeren, Gérard, og hans én meter høje hund os i møde. 
Gérards familie har boet på slottet i generationer, og faktisk har der været dyrket vin på de tilhørende marker siden 1752. Slottet er måske ikke så poleret, men det opvejes af det engagement og den dedikation, som Gérard åbenlyst besidder. Masser af nye tilplantninger er kommet til sammen med indkøbet af æggeformede gæringstanke.
Desuden er store mængder vin blevet gemt med årtiers lagring for øje. Også vinmarkerne bærer præg af det langsigtede perspektiv. Her dominerer 60 – 100 år gamle vinestokke med Cabernet Sauvignon samt mindre mængder af Merlot, Malbec og Petit Verdot. De to sidstnævnte er bestemt ikke et hverdagssyn i denne region. At se så store mængder af Cabernet Sauvignon
er et sjældent syn, da denne druesort traditionelt set har svært ved at opnå det, som kaldes ”phenolisk modenhed” (modningen af selve druen; kernerne, skindet, stænglen, der afgør tanninens/garvesyrens karakter). Ja, lidt nørdet måske, men endnu én af mange detaljer, der har betydning for slutproduktet. Dog netop på grund af dette forhold, planter de fleste vinbønder i stedet Merlot, der modner flere uger tidligere, og som samtidig er langt mere tolerant over for de kølige lerede jordbunde.
Undtagelserne for Cabernet Sauvignon kan lade sig gøre, hvis man holder udbyttet tilstrækkeligt langt nede, har fuldstændigt styr på sin beskæring, opbindinger osv. samt har tilstrækkelig gamle vinstokke. Det er en dyd på Château l’Escart, hvor man er gået et over til biodynamisk produktion.
Efter en detaljeret fremvisning af alle de forskellige parceller, blev vi inviteret ind i slottets kældre, hvor Gérard generøst åbnede op for et utal af ældre årgange af sine vine. Kvaliteten imponerede os, og vi besluttede straks at tage hans fremragende vine i sortimentet. 
Vinifikation
Efter den alkoholiske gæring udblødes mosten (maceration) i ca. 12 dage. Vinen lagrer på 60% nye franske egetræsfade i 12-15 måneder.

 
LeverandørChateau L´EscartLandFrankrig
OmrådeBordeauxType/FarveRødvin
Årgang2003DrueMerlot
Cabernet Sauvignon
Cabernet Franc
Petit Verdot
Fadlagring12 mdr.DyrkningTraditionel
Riedel glasCabernet Sauvignon / MerlotServeringsforslagMørkt kød
Vildt
Bøf (på grillen)
Alkohol13,50%Flaskestørrelse3/4 ltr.
ProptypeKorkPakningKarton
Flasker pr. Colli6