De Lisio Quarterback 2020

199,00 DKK

 5 STJERNER - UGENS BEDSTE KØB - i Ekstra Bladet
"Blend fra det sydlige Australien. Og et vellykket et af slagsen. Masser af bærnoter i duft og smag. Saftig frugtig stil med masser af krydderier og vanilje. Velbalanceret med en pæn afslutning."

94 POINT: WineWherEver
"KÆMPE FRUGTBOMBE!"

93 POINT: Mad & Monopolet
"HOLD PÅ HAT OG BRILLER"

 92 POINT: VineXpressen
"MASSER AF 4-HJULSTRÆK"

Druerne til Quarterback bliver hentet fra samme område som Krystina Shiraz. Området, som ligger 3 km nord for landsbyen McLaren Vale, består af ialt 81 hektar vinmarker, hvoraf størstedelen af disse vinmarker leverer druerne til Quarterback.

Duften har tydelige toner af lakrids mørk chokolade modne bær og krydderier. Dette går igen i den imødekommende og direkte smag der munder ud i en nuanceret eftersmag.

20% Merlot
23% Grenache Noir
30% Cabernet Sauvignon
27% Shiraz

94 POINT: WineWherEver
"KÆMPE FRUGTBOMBE!"
Kæmpe frugtbombe! Vinen er skabt af en sammenkomst af de mest bombastiske internationale druer, der har fået alt den sol de kan trække i den varme McLaren Vale. Mørke modne bær i alle afskygninger, tørrede krydderurter og eucalyptus. Dens fyldige og tunge krop er opløftet af en kraftfuld syre, der skaber balance i regnskabet. En bouillonterning af en rødvin.

93 POINT: Mad & Monopolet
"HOLD PÅ HAT OG BRILLER"
Hold på hat og briller, nu står den på Shiraz ledsaget af både Cabernet Sauvignon, Grenache Noir og Merlot. Det er tæt på, at du skal have kniv og gaffel klar for at komme igennem den - spøg til side, det er så vildt det her! Tætpakket duft af brombær, solbær, syltede modne blommer, lakridskonfekt, mynte, peber og vanilje. I munden er der masser af frugtfylde, kraft og poleret frugt. Den har også syre og blide bagvedliggende tanniner, som styrer den udenom at blive en tung “marmelade” vin - her snakker vi i stedet powerfrugt. Perfekt

92 POINT: VineXpressen
"MASSER AF 4-HJULSTRÆK"
Potent og koncentreret australier med masser af 4-hjulstræk. Strutter af indkogte og solmodne bærfrugter. Meget åben og tilgængelig i smagen, hvor man finder tonsvis af solbær, brombær og et strejf af grafit i kombination med en let fedmefuld frugtsødme

 

Vinministeret 5 UD AF 6 STJERNER
"JEG ER RET STOR FAN AF DET HER. DET VIRKER!"
Smager denne 2020 Quarterback fra McLaren Vale, som er et blend på hhv. Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz og Grenache. Rhone møder Bordeaux i Australien type-of-wine. Producenten er De Lisio Wines og er ejet og drevet at Tony De Lisio. I næsen åbner vinen på aromatisk vis til solbær, blommer, eukalyptus, Finsk’ lakrids, mørk chokolade, røg og et hint af vanille. Virkelig kompleks og spændende duft! I smagen finder man en frugtig sødme, moden mørk frugt, solbær, pebermynte, sød lakrids, og eg. Derudover har den en medium syre som holder det hele i balance mens et medium tannin niveau giver vinen noget struktur. Et brag af en vin med en rigtig flot frugtkoncentration, god kompleksitet og en høj nydelsesfaktor. Det er ikke en elegant vin man får her, men derimod behagelig og kraftig vin med full-blown frugtintensitet. Virkelig vellavet vin som utvivlsomt vil finde mange fans. Jeg er ret stor fan af det her. Det virker!

stk.

Det var drømmen om at skabe sin egen vin, der fik Tony de Lisio til i starten af år 2000 at opsige sit job på en vingård i McLaren Vale. Tony havde gennem de sidste 25 år arbejdet med vin, først i vinmarken som viticulturist og efterfølgende i vineriet som ønolog. Dette arbejde har bibragt ham en masse erfaring og holdninger, som han, med sit eget udtryk, i dag tapper på flaske.

Filosofien på vingården er enkel, da fokus ligger på at frembringe så gode druer som overhovedet muligt, for så efterfølgende at manipulere så lidt som overhovedet muligt med dem i vineriet. Resultatet er tætte og rige vine, som stemmer overens med områdets terroir. Tonys særkende ligger i renheden, da vinene på trods af sin fylde, stadig har en meget ren og afbalanceret frugt.


Druerne til Quarterback bliver hentet fra samme område som Krystina Shiraz. Området, som ligger 3 km nord for landsbyen McLaren Vale, består af ialt 81 hektar vinmarker, hvoraf størstedelen af disse vinmarker leverer druerne til Quarterback.
Smagekommentarer
Duften har tydelige toner af lakrids, mørk chokolade, modne bær og krydderier. Dette går igen i den imødekommende og direkte smag, der munder ud i en nuanceret eftersmag.
Vinifikation
Når druerne er blevet presset, sænkes temperaturen i tankene, så mosten kan hvile i 24 timer, før gæringen sættes i gang. Gæringen finder sted over 7?10 dage, hvor mosten dagligt pumpes rundt for at skabe et optimalt udtræk af farve samt dufts- og smagsaromaer. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på franske egetræsfade (10% nye og 90% gamle), før den endelige udvælgelse finder sted. De fade, som bliver udvalgt til denne cuvée, bliver blandet, og vinen lægges yderligere 6 måneder på fad, før den aftappes og frigives til salg.