Whiplash Zinfandel Lodi

139,00 DKK

Whiplash Zinfandel er en stor, bombastisk rødvin fra Lodi i Californien – et af verdens fremmeste terroirs når det gælder netop Zinfandel. Udover Zinfandel indeholder vinen i nogle årgange en mindre mængde Petit Sirah, som bidrager til blendet med mørk dybde. Whiplash lagrer 3 måneder på fade, hvoraf cirka 30% er ny, fransk eg. Ligesom hesten, den er opkaldt efter, er vinen kraftig og muskuløs, og den viser masser af den mørke frugt og lange, bløde eftersmag, som Zinfandel fra Lodi er verdensberømt for.

Farve: Intens dybrød.
Duft: Herlig duft af mørkerøde bær, toffee samt en smule vanilje.
Smagsnoter: Smagen er blød og fyldig, med noter af hindbærmarmelade, vanilje og sort peber.

Serveringsforslag: Prøv den let afkølet, fx til grillbøffer, helstegt pattegris, rodfrugter og svampe.

Jamieson Ranch Vineyards er den sydligste vingård i Napa. Mod øst ligger Solano County og mod sydvest San Pablo Bay, hvis havgus, brise og kølige morgentåge køler området betragteligt ned. Her, så langt sydpå, er det i gennemsnit mindst 6°C køligere end den nordlige del af Napa, og det betyder, at man ikke kun kan lave store, voluminøse Cabernet’er, men også fin Chardonnay og sarte Pinot’er. Jamieson Ranch laver dog også fyldig Zinfandel med druer dyrket længere nordpå.

Jamieson Ranch er grundlagt af vin-veteranen Bill Leigon, som også ejer vingården i dag. Den første årgang var 2009, og huset er siden blevet kendt for suveræn kvalitet til yderst fair priser. Siden 2017 har selve vinproduktionen været i Linda Trotters kyndige hænder. Hun har 30 års erfaring fra bl.a. Swiftwater Cellars i Washington og Gundlach Bundschu i Sonoma, og blev i 2018 udnævnt til ”Napa Valley Winemaker of the Year” af North Bay Business Journal.

Vingården har i øvrigt ansat en intern hestetræner, Brandy Lipsey. Hun passer den lille flok mini-heste, som bor på ranchen. En del af salget fra vinene i Light Horse-serien går til velgørenhedsfonden af samme navn, som hjælper børn med autisme.

Produkt information

Årgang 2018
Drue: Zinfandel
Land: USA
Region: Californien
Distrikt: Lodi
Lagringstid: 15M
Alkohol %14,50
stk.

Jamieson Ranch Vineyards er den sydligste vingår i Napa Valley, en af verdens førende vinproducerende regioner. Gårdens mere end 120 hektarer af blidt bølgende bakker og vinmarker drager fordel af den kølige morgentåge og brise fra den nærliggende San Pablo Bay. De klimatiske forhold, frembringer fantastiske vine på Cabernet Sauvignon-, Pinot Noir- og Chardonnaydruer.

Folkene bag Jamieson Ranch Vinyards er grundlægger Bill Leigon og ønolog Linda Trotta. Bill har arbejdet med vinproduktion siden 1970erne, og har bl.a. været leder ved Hahn Winery i 12 år. Udover at være frontfigur for udviklingen af Californisk vin, er Bill Leigon også socialt aktiv. Derfor arbejder Jamieson Ranch også med terapiheste rettet mod demente og børn med autisme