Quinta da Casa Amarela DOURO 2004

129,00 DKK

Laura Regueiros ejendom er beliggende ved Rio Bôm nær Régua, og huset med sine små 15 hektar vinmarker er mest kendt for sin enestående 10 Year Old Tawny, som kun fremstilles i et stærkt begrænset antal flasker.

Sammen med spanskfødte Susanna Estéban som winemaker (Quinta do Crasto m.fl.) har Laura Regueiro lavet denne røde Douro-vin.

Druerne er Douros klassiske, nemlig Tinta Barroca, Tinta Amarela, Touriga Nacional og Touriga Franca med omtrent lige dele af hver variant i mosten. Vinstokkene, der har en gennemsnitsalder alder på ca. 50 år, dyrkes på golde, skifferholdige terrasser, som giver vinene den særlige Douro-karakter.

Vinifikationen er meget traditionel bl.a. med fodtrådte druer i lagares af granit, og vinen præsenterer sig i en elegant, tør smagsstil i modsætning til de blåviolette kraftkarle med masser af barriques-lagring, der ses oftere og oftere herfra, men som ikke i samme grad udviser områdetypicitet. Efter kort lagring på eg tappes vinen uden filtrering.

Farven er rubinrød og duften er frugtrig, harmonisk og ren. Der er let urtede og krydrede elementer, der blander sig. Her er ingen spor af eg, men derimod en kompleks rød såvel som mørk frugt med grusede mineraler og smag af modne blommer. Dette er en elegant vin med god intensitet, som smager dejligt nu, da vinen er fuldt drikkemoden.

Vi anbefaler at vinen nydes ved en serveringstemperatur på 18°.
stk.