KOPKE Douro Vinhas Velhas RØDVIN

449,00 DKK

Kopke Vinhas Velhas er resultatet af et specialprojekt, som ønologen Ricardo Macedo står i spidsen for. Til alt held er vinen ikke ”over-vinificeret” men bærer sin koncentration med stort rafinnement. Efter veloverstået gæring er vinen lagret 16 måneder på det bedste franske eg, der kan opdrives, hvilket har resulteret i en vin med ultrafine tanniner, der sammenholdt med en fornemt kontrolleret ekstraktion bevarer vinens aromatiske klarsyn, så mineraliteten forbliver en del af vinen.
stk.

Efter en benhård selektion er denne nye topvin fra Kopke frigivet i et oplag på sølle 3.000 nummererede flasker. Udgangspunktet er dog langt fra nyt, idet druerne stammer fra gamle, krogede Touriga Nacional- og Sousão-stokke fra Quinta São Luíz’ dramatiske og veleksponerede skifferskråninger. Denne quinta nær Tabuaço og Pinhão er juvelen i Sogevinus-gruppen med et fantastisk terroir, der har stået fadder til en rødvin i absolut referenceklasse. Kopke Vinhas Velhas er resultatet af et specialprojekt, som ønologen Ricardo Macedo står i spidsen for. Til alt held er vinen ikke ”over-vinificeret” men bærer sin koncentration med stort rafinnement. Efter veloverstået gæring er vinen lagret 16 måneder på det bedste franske eg, der kan opdrives, hvilket har resulteret i en vin med ultrafine tanniner, der sammenholdt med en fornemt kontrolleret ekstraktion bevarer vinens aromatiske klarsyn, så mineraliteten forbliver en del af vinen. Aromaerne har den klassiske intensitet, som topvinene fra Douro-dalen er kendte for, men samtidig får man her også en saftig elegance i frugten. Duft og smag har enorm dybde med modne mørke og røde bær samt en fint krydret profil og subtil eg. Eftersmagen har fremragende længde og vinen forbliver meget lineær og helstøbt gennem hele duft- og smagsoplevelsen. Kopke Vinhas Velhas kan nydes nu og de næste mange år frem. Prøv den som madledsager til de kraftige stegeretter med okse og reduceret sauce eller til efterårets vildtretter. Med alderen, når de modne nuancer har indfundet sig, vil den ligeledes være fremragende til kødretter med svampetilbehør eller til hårde, modne oste som eksempelvis Comté eller Gruyère. Præcis hvor stort et henlæggelsespotentiale vinen har, er ikke let at spå om, da dette kun er anden gang vinen produceres, men 10 år i en god kælder kan vi med sindsro garantere, og det skulle overraske, hvis den ikke holder noget længere. Leveres i 3 stk. luksustrækasse m. skydelåg og smukt, brændt motiv.