Marseghina Ripasso Superiore

169,00 DKK

Intenst dyb rubinrød farve i glasset og med frugtige præg af kirsebær krydret med et strejf af mørk chokolade. Blød på tungen med fløjlsagtigt afrundede tanniner, der er perfekt afbalanceret med vinens naturlige syre.

Ved Ripasso-produktion anvendes den færdige Valpolicella-vin, som gennemgår en andengæring sammen med drueskallerne fra Amarone-produktionen. Denne proces varer fem dage ved 15-25 grader. Den færdiggærede vin lages i barriques og på store franske fade i 12 måneder Vinen kan ved korrekt opbevaring modnes i 5-8 år.

Marseghina er resultatet af mødet mellem to familier, forenet af deres passion for vin siden begyndelsen af det 20. århundrede. En passion, der er gået i arv fra generation til generation og resulterede i Luciano Sancassanis og Riccardo Deganis fælles projekt.

Den topmoderne vingård blev indviet i 2015.

Valpantenas terroir strækker sig øst for Verona og består af en nord-syd orienteret dal. Geologisk ligner området berømte Valpolicella, da dalen også er en del af det samme vindistrikt: Valpantena er faktisk en del af vinområdet Valpolicella.

Vinmarkerne strækker sig over 50 hektar med terrasser i stor respekt for miljøet og det omkringliggende landskab. Femten hektar omfavner det naturlige ”amfiteater” i Sezano, der også omgiver vingården og kontorerne. Takket være et imponerende arbejde med terrassering har vinmarkerne en ideel eksponering for druestokkene.

Vinmarkerne producerer de druesorter, der er typiske for området, såsom Corvina, Rondinella og Corvinone, ledsaget af internationale varianter som Cabernet Sauvignon og Merlot.

90 POINT VineXpressen

"ET VOGNLÆS SOLBÆR"

 

92 POINT Mad & Monopolet

"PASSER TIL STORT SET AL JULEMAD"

 

93 POINT WineWherEver

"KOMPLEKST UDTRYK"


stk.