Fess Parker Pinot Noir Bien Nacido 2018

499,00 DKK

Klassisk, smuk og granatæblerød Pinot Noir, som åbner ballet med hint af rosenblade, tørre blade, charcuteri, peber, tranebær, lakrids og kirsebær. Mellemfyldig og cremet i kroppen og med præg af krydret frugt på tungen, skovbund, vanilje, nelliker og muskatnød. En tæt vin med kornede tanniner og frisk i udtrykket med spor fra fadlagring. Virkelig en vin med stor appel.

Lagret i 16 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 40% var nye.


stk.

Husker du TV-serien om Davy Crockett? Om den amerikanske soldat, eventyrer og nybygger iført pelshue og lædertøj i kamp mod skurke og indianere? Crockett blev spillet af skuespilleren Fess Parker. Han skulle senere blive vinproducent, da først pelshue, gevær og skuespillerkarriere blev lagt på hylden. Parker købte i 1989 den gård, der skulle blive til Fess Parker Winery & Vineyard. Området, som gården ligger i, er på alle måder langt fra Los Angeles’ og Hollywoods hurtige biler og neonlys. Her er landskabet som Californien var i gamle dage og nærmest et landskab, Davy Crockett ville have været hjemme i. Bløde bakker og dale, enge og træer og vildt, som lever frit. Det var den natur, som lokkede Fess Parker til Californien, og det var her, han ville drive et kvægbrug. Derudover kunne lidt vinproduktion være et supplement. Parkers drøm var først og fremmest at skabe en familieforretning, som han kunne efterlade til kommende generationer. Sammen med sine børn plantede han fem hektarer Riesling i 1989 – mest som et forsøg. Parkers søn, Eli, begyndte som Assistant Winemaker og efter tre års uddannelse, tog han over. Eli Parker plantede flere vinstokke og begyndte er flerårigt projekt med at skabe et topmoderne vinhus og medfølgende Tasting Room. Samme Eli Parker er stadig involveret i forretningen, som dog nu drives af Tim Snider, Elis Parkers svoger. Så på den måde er forretningen stadig i familiens skød. Vinhuset åbnede i 1994 og er bygget, så det ligner en farm, med en stor stenpejs, stengulve, en stor veranda og billeder og andet fra Fess Parkers år som Davy Crockett. Nybyggerstilen er altså stadig levende samtidig med, at vinhusets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende, hvor man søger efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb.