Domaine Saint Pierre 2016 Vacqueyras

139,00 DKK

Gemmeværdig, dramatisk Vacqueyras der kan måle sig med selv bedre chateauneuf-du-pape.

 

Druesammensætningen er 60% Grenache og 40% Syrah, som kommer fra godt 4 hektar marker hvis undergrund veksler mellem lerholdig kalksten og fattigere, mere stenet jord; en diversitet som giver god kompleksitet i den færdige vin.

 

Vinifikationen foregår med en blanding af traditionelt og moderne med 100% afstilkning af druerne, hydrauliske presser og en lang, kølig maceration og gæring samt lagring i store fade (foudres) på mellem 4-6.000 liter, hvorefter vinen tappes på 'gefühl', inden den når sit første leveår.

 

Dette er en, dybtfarvet, tætpakket og kraftig sag med powerfrugt og mærkbare, men som formildende omstændighed også modne tanniner. Duft og smag har elementer af oliventapenade, rosmarin, dystre, mørke bær og en anelse sort peber med kompakt, mørk frugt i smagen. Eftersmagen har fornem længde og formår trods lidt bakkelit at holde et friskt frugtfokus. Nydes den ung, så er nogle timers iltning at anbefale.

 

Domaine Saint-Pierre Vacqueyras skal i sin ungdom nydes under stuetemperatur - ved 16-17°.

 

Som ung er gode bordeaux-glas velegnet hardware, mens en moden version sandsynligvis ville have bedre af et velvoksent bourgogne-glas.

stk.