Noelia Ricci "Il Sangiovese" 2017 Sangiovese Predappio DOC

139,00 DKK

Il Sangiovese – Romagna DOC Predappio 2017

I hjertet af Romagna omkring landsbyen Predappio, hvor Mussolini kom til verden……ligger Noelia Ricci, som laver Sangiovese på en anderledes måde end vi er vant til.

Vinmarken “Godenza” rejser sig i det kuperede landskab og fra toppen kan man se havet, de omkringliggende skove og lavereliggende marker, som består af gammel havbund med ler, mergel, kalk og sand i én pærevælling. Netop herfra udsprang Sangiovese-druen i sin grundform, inden de med klostrene udbredelse spredte sig til andre Italienske regioner.

Fra et lavere beliggende plot med yngre vinstokke i Valle del Rabbi hentes frugten til ”Il Sangiovese Predappio”.

stk.

Strukturen og viskositeten er lettere end ”Godenza”, men nerven den samme med lettere rubinrød og transparent, vægtløs frugt i burgundisk stil, igen med saftig frugt, knitrende og en smule saltet syre, som bidder lidt i kinderne, men på en rar måde og perfekt til tomat-baserede retter.

Paula Piscopo, Filippo Gimelli, Marco Cirese og vinmager Francesco Bordini´s filosofi er den modsatte af de fleste andres: her koncentreres ikke, her macereres i lang tid, her bruges kun stål og Sangiovese fra gamle og i dette tilfælde yngre stokke, som i denne saftige madskubber sender en kærlig hilsen til de konservative fætre fra (Rosso di) Montalcino, Chiantigiano og slank Nebbiolo; saftigt, rubinrødt og med smil på læben.

Il Sangiovese - er som sin bror "Godenza" - blandt de hurtigste flasker, jeg nogensinde har drukket. Det ene glas kalder på det næste. 

 -Il Sangiovese er territorial identitet og integritet, spændstig og let at drikke, let at nyde.

Årgang 2017: vi venter på Gambero Rosso....

Årgang 2016: 3 glas Gambero Rosso "Top Italian Wine" 2018 & "Oscar Bere Bene" 2018 

"Without doubt one of Romagna´s most brilliant wineries, a producer capable of an extremely precise and contemporary agricultural, enological and stylistic program.."

" Il Sangiovese 2016 is a delight and without doubt one of the top tastes in this edition of the guide"...(!!)

Årgang 2014: 3 glas Gambero Rosso

Årgang 2015: "Oscar Bere Bene" & 9/10 punti Marco Tonelli for “GardiniNotes, the Wine Killers”.