Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
MHOBA WHITE POT STILLED HIGH ESTER 66,50% Forstør

MHOBA WHITE POT STILLED HIGH ESTER 66,50%

Ny

Mhoba White Pot Stilled High Ester er en ulagret rom lavet på den friske saft af Nkomazi-sukkerrør fra Malalane i Sydafrika. Sukkerrørene høstes og trimmes ved håndkraft, og den gærede saft destilleres på pot stills af stål og kobber, som master distiller Robert Greaves selv har bygget. Denne rom skiller sig ud fra Mhobas ”normale” hvide rom idet gæringen foregår over længere tid og desuden gør brug af en smule ”dunder” – ligesom man kender det fra Jamaica, dog her fra frisk sukkerrørssaft. Desuden er den destilleret til en lavere styrke, hvilket også er med til at give en væsentlig tungere og kraftigere rom.  Den er tappet fuldstændig uden tilsætningsstoffer ved 66,5% alkohol. Ikke for sarte sjæle!

Farve: Klar.
Duft: Vild og voldsom duft af tropisk frugt, oliven, sukkerrørssaft og jordbær.
Smagsnoter: Stor, fyldig og olieret. Smæk på alkoholen, men den er ikke uovervindelig. Lækre noter af mango, jordbær, citrus, peber og eukalyptus.

Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails. Giv den evt. et par dråber vand og lad den folde sig ud i glasset over et par minutter.

Når snakken falder på rom, er Sydafrika måske ikke det første land, du tænker på. Men i Onderberg-distriktet af Mpumalanga gemmer der sig en perle af et destilleri, Mhoba Rum, som de fleste romnørder burde kende til. Og det gør de nok også inden længe!

Robert Greaves’ familie har dyrket sukkerrør siden 1980’erne, men det var ikke før 2013 at de første klare dråber rom løb fra de hjemmelavede destillationsapparater. Idéen kom efter et besøg på Mauritius. Efter mange (i begyndelsen mislykkede) forsøg, fik Robert i 2015 licens til at lave rom i større skala, og siden har Mhoba taget spiritusverdenen med storm med sin suveræne Pure Single Rum.

Hele processen foregår på firmaets egen estate – alt fra dyrkningen, høsten og presningen af sukkerrøret til destillationen på hjemmebyggede stills og aftapningen på flasker med hjemmefremstillede etiketter. Selv pressen, der udvinder saften fra de helt unikke Nkomazi-sukkerrør, har Robert selv bygget! Der er i det hele taget mange tilfælde, hvor hans ingeniørbaggrund kommer ham til gode på destilleriet, men han er heller ikke bange for at søge rådgivning og feedback hos mere erfarne romfolk, og Foursquares Richard Seale skulle angiveligt have været en vigtig sparringspartner i Mhobas spæde begyndelse.
               Sjældent har vi været SÅ begejstrede for et nyt destilleri! Mhoba Rum Distillery er ét, du bør holde øje med i fremtiden.

DKK 659,00

30 andre produkter i den samme kategori: