Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Ron Millonario Solera 15 Year Reserva Forstør

Ron Millonario Solera 15 Year Reserva

Ny

91/100 på Romhatten.dk som skrev:
Duft
Sødlig med noter af brun farin, brændte mandler, vanilje, fad, rosin og mørk chokolade. Meget, meget sød. En rigtig dame-rom!

Smag
En nuanceret og afvekslende smag med en fuldendt sødme. Noter af karamelliseret sukker i flot balance med en stor vifte af krydderier. En lang eftersmag med masser af søde og krydrede nuancer. Behagelig afrundet og kompleks. Dog vil jeg sige, at den er så sød, at den har gavn af at nå hele vejen rundt i munden. Brug den som mundskyl...men lad være med at spytte ud! Derved får man den fulde oplevelse og da rommen ikke har de mindste sprit-noter forbliver den behagelig, bare mere smagsholdig!

Bedømmelse
Ron Millonario Solera Reserva 15 år er fra højlandet i Peru. Rommen der skulle fylde hullet efter Ron Zacapa, hvis den forsvandt helt. Ron Millonario er dog ikke nogen dårlig substitut. Smagen er mere sød end Ron Zacapa, og samtidig mere krydret. Ron Millonario er generelt bedre end Ron Zacapa, og den vandt da også verdensmesterskabet i 2008. Hvis du har været med fra start, så husker du måske, at Ron Zacapa, ligesom Ron Millonario 15, fremstod i selvsamme bast-indpakning? Dette skyldes, at bagmændene fra det gamle Ron Zacapa forlod foretagenet og startede Ron Millonario. De kunne åbenbart godt lide bast-konceptet. Selv synes jeg at det sender et forkert signal. Den ser ikke så eksklusiv ud, men der er til gengæld en kæmpe genkendelsesværdi i det. ”Nååårh, du mener den i bast-flasken?” Grim flaske eller ej, så er indholdet noget af det bedste på markedet, og til prisen så er der ingen over eller under. Simpelthen enestående!

DKK 365,00

30 andre produkter i den samme kategori: