Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! NEISSON RESERVE SPECIAL 42% Forstør

NEISSON RESERVE SPECIAL 42%

Ny

Neisson Reserve Special er en rhum agricole fra ét af Martiniques mindste destillerier. Denne aftapning er sammensat af rom fra flere årgange, lagret op til 10 år på fade af henholdsvis amerikansk eg og fransk eg. Den er tappet ved 42% alkohol, og er ikke tilsat sukker. En tør og elegant rom med krydrede noter fra den franske eg og masser af friske sukkerrørsaromaer.

Farve: Rav.
Duft: Mørk frugt, læder, hvid peber og ristede nødder.
Smagsnoter: Flot, fyldig krop. Mandler, vanilje og ristet eg, og en krydret finish.

Serveringsforslag: Rommen bør nydes rent, evt. med et par dråber køligt vand.

Neisson er en af verdens mest respekterede producenter af rhum agricole. Destilleriet ligger i Le Carbet på Martinique, syd for den berømte vulkan Mont Pelée, og har sine egne sukkerrørsmarker, men samarbejder også med omtrent 15 andre plantager for at stille sit behov. Destilleriet startede produktionen i 1932, og laver rom efter alle AOC’ens forskrifter, hvilket blandt andet betyder gæring på frisk sukkerrørssaft (ikke melasse), ingen tilsat sukker og ingen ”snyd” med alderen. Til lagringen bruger man både gamle bourbonfade og fade af fransk Limousin-eg. Fordampningen (den såkaldte Angel’s Share) ligger på 10-12% om året.

Skibet på etiketterne hedder Galion, og var efter sigende det første skib, der fragtede Martiniques sukker hjem til det franske fastland. Kigger man godt efter, kan man se, at det på etiketten er lastet med romfade.

DKK 495,00

30 andre produkter i den samme kategori: