Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! Mosgaard Sweet Rhubarb gin Forstør

Mosgaard Sweet Rhubarb gin

Ny

Fynsk forår er ensbetydende med spæde forårsrabarber med en dejlig frisk smag og en delikat syre. De friske rabarber koldpresses for at få maksimal duft og varmes forsigtigt til saft med sødme og Bourbon vanilje. Saften tilsættes til den destillerede gin og reducerer den fra destillerings styrke til flaske styrke. De friske rabarber fornemmes og giver en behagelig syre der matches af sødme og vanilje - en nydelse for både øje og smag. Og behøver vi at sige at vi har set frem til at rabarberen ville komme op i år, vi har savnet den et helt år.

Den kan nydes rent afkølet over is eller med en god slank tonic som giver en let rosa og duftende oplevelse, fuldend oplevelsen med et friskt jordbær og rosa peber som garniture. Kan serveres iskold med 2-3 skiveskårne jordbær og hele rosapeber korn

Botanicals: enebær, lakridsrod, anisfrø, nelliker, rosa peber, korianderfrø og frisk skal fra lime, citron og appelsin.

Garniture: friske jordbær, rosa peber

Flere detaljer

DKK 299,00

Yderligere information

Destilleriet Mosgaard ligger smukt og idyllisk i et gammelt, nedlagt landbrug, lige midt i mellem marker og æbleplantager og med en fantastisk udsigt til Langelandssundet. Det er et af de allersmukkeste hjørner på Sydfyn, et område som i årevis har været hjemsted for en lang række fødevareproducenter, som producerer alt, hvad hjertet kan begære i høj kvalitet midt i Danmarks grønne hjerte. Her grundlagde Jes og Gitte Mosgaard i 2015 destilleriet Mosgaard ved Oure, og i dag laver de muligvis Danmarks bedste gin, helt baseret på økologiske råvarer. Hvad destilleriet mangler i størrelse, gør produkterne op for i smag, og produktionen er baseret på det solide, ærlige håndværk med inspiration hentet i Skotland. Selve destilleriet er designet af Jes og Gitte selv og håndlavet i Portugal, hvor det gamle håndværk foregår på samme måde, som det har gjort i generationer. Netop tiden er essentiel på Mosgaard. Produktionen foregår med økologisk dansk bygmalt, som mæskes med god tid, og gæringsprocessen er på Mosgaard dobbelt så lang, som den er hos mange andre destillerier. Det er der en grund til. For netop tiden og roen sikrer, at gæren får arbejdsro og omdanner de naturlige sukkerstoffer fra malten til alkohol uden at efterlade uønskede smagsstoffer. Det kan smages i det færdige produkt.

30 andre produkter i den samme kategori: