Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! CLAIRIN ANSYEN CARONI FINISH 49,20% Forstør

CLAIRIN ANSYEN CARONI FINISH 49,20%

Ny

Denne Clairin Ansyen er et sjældent eksempel på en fadlagret udgave af den haitianske landbrugsrom, Clairin. Den er destilleret på Arawaks Distillery i Cavaillon og er lagret 21 måneder måneder på et fad, der har indeholdt kultrommen Caroni. En vild smagsoplevelse, hvor clairins karakteristiske grønne noter får selskab af en anelse røg, tjære og egetræ fra fadet. Den er tappet udelukkende til det danske marked via Juul’s Vin og Spiritus, ved fadstyrke (49,2%) og selvfølgelig uden tilsat farve eller sukker.

Farve: Klar med et svagt gyldent skær.
Duft: Genkendeligt clairin, med aromaer af muld, limesaft og tørret banan, men også et hint af røget bacon. Kanoninteressant næse!
Smagsnoter: God power i smagen hvor man finder noter af tørret mango, krydderier som kardemomme og peber, en lille smule blomme og en anelse forkullet egetræ.

Flere detaljer

DKK 599,00

Yderligere information

Vaval-familien har ejet Distillerie Arawaks i Cavaillon siden 1947. Her laver Fritz Vaval den haitianske specialitet, clairin – en naturligt gæret rom på frisk sukkerrørssaft. Produktionen kunne kaldes primitiv (kondensatoren, for eksempel, er hjemmebygget, konverteret fra en gammel benzindunk) men resultatet taler for sig selv. Smagen er vanvittigt unik og kompleks, og for at bevare så meget ”terroir” og karakter som muligt, er rommen ikke spoleret med nogen former for sukker, farve eller andre tilsætningsstoffer. Man glemmer aldrig første gang man smagte en clairin.

Langt det meste Clairin forlader aldrig Haiti. Faktisk forlader det sjældent kommunen, hvor det er produceret, i flaskeform; kunderne kommer selv anstigende til destilleriet med plasticdunke, som fyldes på stedet. Men takket været Luca Gargano og Velier er et par exceptionelle clairins nu tilgængelige i Europa.

Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.

Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…

Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.

30 andre produkter i den samme kategori: