Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! 2015 Villa de Corullon Alvaro Palacios Forstør

2015 Villa de Corullon Alvaro Palacios

Ny

 i jyllandsposten
Den særegne mencía-drue er et godt bud på den perfekte sommervin, hvis det skal være både anderledes, rødt og læskende på terrassen. 

En rigtig bjergvin

Mencía stortrives især på de stejle, skifferholdige bjergskråninger i den unge appellation Bierzo i León-provinsen, ligesom progressive vinmagere i genfødte vinområder som Valdeorras og Ribeira Sacra i den køligere og fugtige naboregion, Galicien, har skabt opsigtvækkende resultater i de senere år. Fælles for de bedste vine er, at de i spansk kontekst besidder en nærmest uhørt elegance og friskhed, som gør dem yhyre madvenlige og drikbare.

Det var den berømte vinmagerfamilie Palacios med Álvaro Palacios og nevøen Ricardo Pérez Palacios i front, der for snart 20 år siden genopdagede Bierzo og begyndte at kultivere de mange ældgamle vinmarker, som Bierzos bjergrige geografi er så rig på. Det skabte nyt liv og røre i området, og omverdenen begyndte efterhånden at få øjnene op for Bierzos og ikke mindst mencías potentiale qua de terroirdrevne vine, der flød fra Palacios-familiens kældre.

Kompromisløs og krævende uden unødig ballast, men aromatisk en killer; mørk og mineralsk med kontante hug fra frugtsyren og poleret tannin bag den lakridsede, florale frugt. Imponerende balance. Imponerende vin. 94 point." 

95 POINTS af Robert Parker i The Wine Advocate

Duften har nuancer af mørke bær, lakrids og vilde markblomster. Smagen er sprød med en flot syre, der afbalancerer den tætte og koncentrerede vin.

Flere detaljer

DKK 355,00

Yderligere information

Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita står side om side med Pingus blandt de førende vine i Spanien.
Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet trak den store verden, og han rejste derfor til Bordeaux. Her blev han uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom tilbage til Spanien, var han stadig ikke parat til at slå sig ned på familiens vingård og tog derfor til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvario Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.
Netop Alvario Palacios nytænkning er baggrunden for, at han har gjort sin entré i det ellers lidet prangende vindistrikt Bierzo.
Normalt kendes Bierzo kun lokalt og udelukkende for nogle lette og frugtrige vine af blandet kvalitet, som gerne skal drikkes inden for de første år efter aftapning.
Netop dette har Alvario Palacio ændret på med sin serie af enkeltmarksvine. Druerne til disse vine kommer udelukkende fra distriktets bedst beliggende vinmarker, som er tilplantet med op til 100 år gamle vinstokke. Udbyttet holdes nede og tangerer til tider de mængder, man høster i Sauternesdistriktets bedste slotte med 12,5 hl. pr. ha.

Villa Corullon er ikke en decideret enkeltmarksvin, da den kommer fra op mod 105 forskellige små parceller, som alle er beliggende i området omkring byen Corullon. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 21 ha, som er tilplantede med 50 til 90 år gamle vinstokke.
Vinmarken kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen - fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning - er biodynamisk.
Udbyttet er helt nede på 18 hl. pr. hektar.
Vinifikation
Druerne høstes oftest i perioden fra 5. september til 12. oktober. Mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

30 andre produkter i den samme kategori: