Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
HAMPDEN GREAT HOUSE DISTILLERY EDITION 2020 Forstør

HAMPDEN GREAT HOUSE DISTILLERY EDITION 2020

Ny

! MAX 1 FLASKE PR KUNDE! 

Hampden Estate Great House er en rom fra et af Caribiens vigtigste og
ældste destillerier. Hos Hampden produceres rom, som ikke har sin lige noget andet sted i verden! Enormt kraftig, intens og frugtig, med den blandt romnørder så populære funky karakter. Denne særlige udgave er en officiel aftapning fra destilleriet, distribueret af La Maison du Whisky og Velier, og den er fuldt tropisk lagret og tappet ved imponerende 59% alkohol. Til nørderne har vi den vigtige info, at 2020 er en blanding af 20% <>H fra 2017 og 80% OWH fra 2013 – altså en ung, men meget kraftig rom og en ældre, lidt lettere rom. Tilsammen er de uovervindelige!

Farve: Klar gylden.
Duft: Klare Hampden-noter af tropisk frugt, men også chokolade, lakrids og et strejf af mentol.
Smagsnoter: Super-intens. Olieret. Voldsomt stor smag: banan, ananas, medicinske noter, kanel, kakao.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Lyden af navnet ”Velier” får en helt særlig følelse frem hos romnørder. Gang på gang formår masterminded bag firmaet, Luca Gargano, at chokere og henrykke romverdenen med udgivelser der sætter nye standarder for kvalitet, gennemsigtighed og nørderi.

Veliers ry for exceptionel kvalitet cementeredes allerede i ’00’erne med en perlerække af kompromisløse demerara-rom. Disse flasker er i dag højdemålet af kultrom og skifter ejere for astronomiske summer på spiritusauktioner verden over. Senere er firmaet blevet kendt for tropisk lagret Caroni, en særegen rom fra et nu lukket destilleri på Trinidad, med noter af røg, tjære og bacon. En ”acquired taste”, men når først du har den…

Sammen med Foursquares Richard Seale er Luca standhaftig (og højlydt) modstander af tilsætningsstoffer eller fusk med aldersbetegnelser, og derfor sætter Veliers nyeste serie af rom, Habitacion Velier, gennemsigtigheden i højsædet. På etiketten blotlægges stolt enhver detalje om produktionen, lige fra ”angel’s share” til ester-indhold.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 995,00

30 andre produkter i den samme kategori: