Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
PLANTATION FIJI LINIE AKVAVIT CASK LIMITED EDITION 48,60% Forstør

PLANTATION FIJI LINIE AKVAVIT CASK LIMITED EDITION 48,60%

Ny

Her er noget, vi aldrig har set før! Plantation Fiji Single Cask 9 Years Old er en rom lagret delvist på akvavit-fade fra Linie Aquavit! Rommen er gæret på melasse og bliver destilleret på pot stills før den lagres 7 år på bourbonfade i tropisk klima. Så følger 1,5 år på Ferrands fade i Cognac, og til sidst de afgørende 4 måneder på akvavit-fade. Den er tappet ved 48,6% alkohol og tilsat 4 gram sukker på liter. Måske en ny kandidat til julefrokostbordet?
Farve: Rav.
Duft: Cigarkasse, tørret frugt (figen, rosin), asfalt og et krydret/urtet præg.  Fornemmer man akvavitten? Ja, men den overdøver ikke – det er trods alt Fiji.
Smagsnoter: En nøje afmålt sødme ledsager de samme krydrede noter fra duften, lidt egetræ, brændt figen i karamel og et strejf af noget animalsk.

Flere detaljer

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 635,00

Yderligere information

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.
Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.
Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden

30 andre produkter i den samme kategori: