Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! Plantation Jamaica 1999 Arran Cask 46.7% Forstør

Plantation Jamaica 1999 Arran Cask 46.7%

Ny

 

Plantation Jamaica 1999 Whisky Cask er en dyb og imponerende rom fra destilleriet Clarendon i Jamaica. Den er efterlagret på fade fra det skotske destilleri Arran, og det let whiskyagtige præg harmonerer utroligt flot med den kraftige Jamaica-rom. Balancen mellem duft, smag og fadpræg er præcist som den skal være. Rommen er ovenikøbet tappet ved en enormt flot styrke, 46,7%. Et lille mesterværk!

Farve: Mørk gylden.
Duft: Dyb og intens duft, der nærmest leder tankerne hen på gammel cognac eller maltwhisky. Chokolade, rørsukker og moden frugt som ananas og banan (Jamaicadestillatet skinner igennem).
Smagsnoter: Mørk og fyldig i smagen med masser af kanel, chokolade, kaffe og appelsinskal.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom. Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 1.549,00

30 andre produkter i den samme kategori: