Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! Trevini Primo Merlot-Primitivo Forstør

Trevini Primo Merlot-Primitivo

Ny

Trevini kommer fra Puglia-regionen på den italienske hæl, nærmere bestemt fra vinmarker omkring Taranto ved det Joniske Hav. Druesammensætningen er 60% Merlot, som er en relativ nytilkommen drue i Syditalien, mens 40% af druemassen udgøres af den lokale Primitivo-drue, der dyrkes i buskform fra vinmarker med et meget højt aldersgennemsnit. Grundet de kuperede vinmarker og den for Primitivo-druen anvendte dyrkningsform (Alberello) håndhøstes druerne. 

 

Vinen gæres på temperaturkontrolleret rustfrit stål, hvorefter halvdelen af vinen lagres 6 måneder på små egetræsfade, mens den resterende del forbliver uden fadlagring for derved at bevare de primære frugtaromaer.

 

Resultatet er en mørk, tæt og blød fusion af kraft og elegance fra de to anvendte druer, hvor Merlot-druen bløder den lidt rustikke Primitivo-karakter op i en personlig og drikkevenlig smagsstil, hvor frugten fremstår moden og drueidentiteten er bevaret, afsluttet af en fyldig og fløjlsblød afslutning. Her er god koncentration i det humane mellem-prisleje, hvor mange vine ellers kan have det svært.

 

Nyd vinen i dens ungdom til de moderne, intense kødretter, mens den frodige vinstil matcher det moderne køkkens kraftfulde smagsindtryk.

 

Vi anbefaler en serveringstemperatur omring de 17°, hvor vinens komponenter harmonerer bedst.

DKK 69,00

Mængderabat

AntalRabatDu sparer
10 DKK 10,00 Op til DKK 100,00

30 andre produkter i den samme kategori: