Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Tilbud! NEISSON 10 YEARS 70TH VELIER 58,10% Forstør

NEISSON 10 YEARS 70TH VELIER 58,10%

Ny

Neisson 10 Years Old Velier 70th Anniversary er en rom fra Martinique, lavet af frisk sukkerrørssaft på det lille destilleri, Neisson. Den er udgivet i forbindelse med rom-aftapper og -importør Veliers 70-års jubilæum. Selve rommen er destilleret i 2007 og er efter 10 år på fad tappet i 500 eksemplarer ved en imponerede ”cask strength” på 58,1%.

Farve: Rav.
Duft: I duften finder man mange krydderier som peber, vanilje, ingefær og en snert af mørk chokolade.
Smagsnoter: Ristede og krydrede noter af egetræ, muskatnød og kakao.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med et par dråber vand.

Neisson er en af verdens mest respekterede producenter af rhum agricole. Destilleriet ligger i Le Carbet på Martinique, syd for den berømte vulkan Mont Pelée, og har sine egne sukkerrørsmarker, men samarbejder også med omtrent 15 andre plantager for at stille sit behov. Destilleriet startede produktionen i 1932, og laver rom efter alle AOC’ens forskrifter, hvilket blandt andet betyder gæring på frisk sukkerrørssaft (ikke melasse), ingen tilsat sukker og ingen ”snyd” med alderen. Til lagringen bruger man både gamle bourbonfade og fade af fransk Limousin-eg. Fordampningen (den såkaldte Angel’s Share) ligger på 10-12% om året.

Skibet på etiketterne hedder Galion, og var efter sigende det første skib, der fragtede Martiniques sukker hjem til det franske fastland. Kigger man godt efter, kan man se, at det på etiketten er lastet med romfade.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 2.095,00

-DKK 1.200,00

DKK 3.295,00

30 andre produkter i den samme kategori: