Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Mosgaard Whisky Experiment nr. 2 Singlemalt 58,3% Forstør

Mosgaard Whisky Experiment nr. 2 Singlemalt 58,3%

Ny

Økologisk Single Malt Whisky 50 CL / 58,3% ABV

Mosgard Cask Experiment Series #2 er andet release i serien af i alt 4 eksperimenterende whiskyer fra Mosgaard.

Cask Experiment serien er Mosgaards eksperimentelle serie hvor vi arbejder med forskellige måder at lave whisky på som ikke er helt traditionelle - og det gælder i den grad også for denne release.

CES #2 er triple lagret - først 3 år i små 50 liters Ex. Bourbon fade, derefter ét år i 250 liters kirsebærvinsfade fra Frederiksdal gods, og endeligt et halvt år i 250 liters Moscatel fade. Det er en helt speciel kombination som ikke er set før.

Tanken bag eksperimentet, er at bevæge sig ud i hjørnerne smagsmæssigt for at hente specielle noter, og dernæst at balancere smagen igen. Formodningen i Ex. Bourbon fade giver en dejlig vaniljesødme som har været grundlaget før det helt store eksperiment - Kirsebærvinsfade.

Frederiksdal kirsebærvin er lavet på de syrlige Stevnskirsebær, og vi har fået lov til at købe to af de ældste fade fra Frederiksdal, som oprindeligt er bygget på Fransk eg, og har modnet kirsebærvin i 6 år inden vi fik fadene. Når whiskyen lagrer på kirsebærvinsfade kommer vi helt ud i hjørnerne af smagsspektret, og henter fine syrlige noter af kirsebær, og selvfølgelig marcipan noter som er typisk fra Stevnsbærrene.

For at få whiskyen i balance igen, har den fået en tredje fadlagring på Ex. Moscatel fade, som giver en vinøs sødme der fremhæver og balancerer de syrlige noter, så på det eksperimentelle har den fået på alle tangenter - indtil vi har fylde og balance.

Resultatet er en dyb og kompleks whisky med en flot rødlig tone, som understreges af det flotte design med rødlig kobber på flasken. Smagen er intens og kan nydes ved fuld fadstyrke - eller man kan arbejde sig igennem det komplekse smagsspektrum med én dråbe vand af gangen. 

Der flaskes 420 flasker som alle er nummererede. Whisky'en leveres i en flot håndbygget æske fra Brunshaab papfabrik, hvor det gamle håndværk med at lave kasser holdes i live. På papfabrikken foregår alle processer, fra genbrug af pap og papir der laves om til nyt materiale, som den færdige kasse håndbygges af, en stolt tradition som vi er glade for at kunne bruge igen til CES #2.



Cask Experiment er vores serie på i alt 4 forskellige whiskyer som er på vej, der alle har til formål at udfordre hvad whisky også kan være. CES#2 har været ude i alle hjørner for at hente smagsnoter, og mest spændende er lagringen på kirsebærvinsfade fra Frederiksdal Gods. Vi har fået lov at købe nogle af de ældste fade der tidligere har lavet kirsebærvin, og det har givet spændende syrlige noter, og en dyb marcipan fornemmelse - som er blevet balanceret med en sødmefuld Moscatel lagring. Vi er stolte over endeligt at kunne præsentere denne nyhed, der virkelig viser hvad vi står for smagsmæssigt.


På det skønne Sydfyn grundlagde Jes og Gitte Mosgaard i 2015 destilleriet Mosgaard ved Oure, og i dag laver de muligvis Danmarks bedste gin og whisky, helt baseret på økologiske råvarer og begunstiget med et utal af priser i destilleriets endnu korte levetid.

Hvad destilleriet mangler i størrelse, gør produkterne op for i smag, og produktionen er baseret på det solide, ærlige håndværk med inspiration hentet i Skotland. Selve destilleriet er designet af Jes og Gitte selv og håndlavet i Portugal, hvor det gamle håndværk foregår på samme måde, som det har gjort i generationer. Netop tiden er essentiel på Mosgaard. Produktionen foregår med økologisk dansk bygmalt, som mæskes med god tid, og gæringsprocessen er på Mosgaard dobbelt så lang, som den er hos mange andre destillerier. Det er der en grund til. For netop tiden og roen sikrer, at gæren får arbejdsro og omdanner de naturlige sukkerstoffer fra malten til alkohol uden at efterlade uønskede smagsstoffer. Det kan smages i det færdige produkt.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 899,00

30 andre produkter i den samme kategori: