Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
CDI COMPAGNIE DES INDES JAMAICA HAMPDEN 24 YEARS JHPE4 59,80% Forstør

CDI COMPAGNIE DES INDES JAMAICA HAMPDEN 24 YEARS JHPE4 59,80%

Ny

Compagnie des Indes Hampden 24 Years Old #JHPE4 er destilleret i april 1992 – et suverænt år for Hampden-rom! Selve destilleriet er kendt for sin tunge, ester-holdige stil. Den lange fermentering med vildgær og efterfølgende destillation i små pot stills giver et vanvittigt smagfuldt og kraftigt destillat. Og efter 24 år på fad, har rommen udviklet sig til et ufatteligt komplekst, funky overflødighedshorn af en smagsbombe.

Ikke et sekund er der tale om, at træet har taget over. Dette er tæt på rom-Nirvana.

Farve: Lys gylden.
Duft: Varm plastic, oliven, ansjoser, lim og tropisk frugt lige på kanten: rådne bananer, overmoden mango og passionsfrugt. Fænomenal og funky som bare f… En George Clinton-rom.
Smagsnoter: Voldsom intensitet. Så meget smag, at der nærmest er tale om essens! Mangochutney, bananpandekager og sennep. Salt og syrlig og fyldt med umami. Manisk og magisk rom.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Compagnie des Indes er en såkaldt ”uafhængig aftapper”. Firmaet er startet af franskmanden Florent Beuchet, og henter inspiration fra Det Britiske Ostindiske Kompagni, som i seksten-, sytten- og attenhundredetallet importerede sjældne og eksotiske varer fra hele verden til Europa. På samme måde finder Florent fade fra brokere og destillerier i hele romverdenen – lige fra Florida til Jamaica, Fiji og Indonesien – og tapper dem under brandet Compagnie des Indes.  Mange tappes som ”single casks”, men CDI udgiver også velkomponerede blends.

De sidste par år har resten af Europa skævet misundeligt til Danmark når Florent serverer den årlige batch af eksklusive, danske enkeltfadsaftapninger. Disse er altid tappet i fadstyrke og uden tilsat farve eller sukker – noget, som får tænderne til at løbe i vand på romnørder verden over! Men man finder dog også mere sødmefulde og easy-drinking rom i serien af transcaribiske blends; fx Latino og Caraïbes. Her er noget for enhver smag.

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

DKK 1.895,00

30 andre produkter i den samme kategori: