Yderligere information
Sydfrankrig er ofte blevet betegnet som Frankrigs svar på Californien. I den forbindelse er sammenligningen kun baseret på varmen, for varm er her! De senere år faktisk for varmt. Man fattes vand. Det betyder, at vinstokkene tørster og dermed sætter for få druer med lavere udbytter til følge.
Ofte er sydfranske vine meget koncentrerede vine og nærmest helt sorte i farven. Vigtigst af alt, så er vinene herligt komplekse. For hvad Californien har i tæthed, har Sydfrankrig i nuancerigdom og fransk frækhed.
Det er håndværkere, der er på spil her, ikke “Dress suit business men”. Der er jord under neglene og et hjerte, der banker hårdere end solen i den tørre jord. Man er, sådan helt generelt, ikke god til markedsføring i området. Så hele regionen lider under, at forbrugeren ikke kender forskellen på en Roussillon, Languedoc eller en Saint Saturnin. Men det er Gérard Bertrand i fuld gang med at lave om på!
Gerard Bertrand har løbende bevæget sig mod biodynamisk vindyrkning. Dette betyder at alt arbejde i mark og kælder er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners principper, som er biodynamikkens fader. Filosofien fortæller, at menneske, univers og jordbund er tæt forbundet. Vinbonden arbejder således efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner. Arbejdet i vinmarken indrettes herefter ift., hvornår frugten menes at have opnået optimal vækstforhold. Biodynamikken kan ikke videnskabeligt bevises, men det kan smages! Det kan i hvert fald ikke diskuteres at Bertrand giver vinstokken maksimal opmærksomhed ned til selv den mindste detalje. I dag drives otte af hans ejendomme biodynamisk, resten dyrkes økologisk men med ønsket om at overgå til biodynamisk produktion inden for en kort årrække.